Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. cookieindstillingerne på på denne hjemmeside er indstillet til "Tillad alle cookies' for til at give dig den allerbedste oplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, vil vi antage, at du er indstillet på at modtage alle cookies på dette website..
Hvis du gerne vil, kan du ændre dine cookies-indstillinger nu, eller på et hvilket som helst tidspunkt ved at bruge Privatpolitik og cookies linket i øverste højre hjørne af denne side.
Ålen er truet og derfor skal fangsten halveres inden 2013, og fritidsfiskerne fik forbud mod at fange ål om sommeren. Det har bierhversfiskerne benyttet sig af, så nu er der mange flere åleruser i Tempelkrogen end før.
Kortet her viser alle bierhvervfiskernes ålefangstredskaber d. 27. juli 2011 i Tempelkrogen inderst inde i Isefjorden. I 2012 var der sidst i juli måned mindst lige så mange åleruser og bundgarn.
Vis Bundgarn og åleruser i Tempelkrogen - Isefjorden på et større kort
Målet med ålegenopretningsplanen er at øge mængden af blankål, der forlader Europas vandsystemer og kystvande og derved forøge antallet af ål som gyder i Sargassohavet. Fødevareministeriet udmelding om Ålen skal sikres og Ny plan skal hjælpe den europæiske ål har resulteret i en nye regler for ålefiskeri. Døm selv om det er muligt for ålene at finde vej ud af Tempelkrogen.
Erhvervsfiskernes placering af bundgarn og ruser viser, at de specifikt går efter at fange ål på vej ud af vigen ved Arnakke. Her ligger Truelsbæk og Elverdamsåens udløb. Biologer har fornyligt undersøgt Elverdamsåen og var meget overrasket over det store antal ål i vandløbet. se Nedvandringen af smolt og andre fiskearter i Elverdams Å 2010 - side 16. Det kan være forklaringen på bierhversfiskernes mange garn.
Fritidsfiskerne i Tempelkrogens Bådelaug har stor forståelse for, at ålen er en truet fisk, og at det er nødvendigt at begrænse fiskeriet efter ål. De finder det dybt forkasteligt, at erhvervsfiskerne får lov til at sætte endnu flere ruser og bundgarn ud, så der nu er både flere bundgarn og mindst dobbelt så mange åleruser i Tempelkrog end før forbudet mod fritidsfiskernes ålefiskeri om sommeren.
Som det ser ud for fritidsfiskerne i Tempelkrogen, gavner åleredningsplanen kun bierhvervsfiskerne og ikke ålene. Se også Danske ålefiskere kan udrydde ålen
De mange ruser er hovedsagelig sat af en fisker, som hver morgen må ud på en lang sejltur for at komme helt ned til Tempelkrogen. Forklaringen er nok den samme som en tidligere fjordfisker fra Limfjorden fortæller om i Forandringens blæst over Limfjorden på side 76-77:
Vi kunne jo godt se, at i de områder, hvor muslingefiskeriet virkelig var intensivt, der døde vores ålefiskeri.
Kystområder med muslingeskrab er heller ikke egnet til åleudsætninger som skrevet i Handlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i 2011. bilag 2:
Undgå udsætning, hvor der fiskes med slæbende redskaber, som ved f. eks. muslingefiskeri.
Muslingeskrab foregår i Isefjorden både i Inderbredning og Yderbredning. Det er måske ikke så mærkeligt, at bierhvervsfiskeren nordfra nu sætter sine åleruser nede i Tempelkrogen.
Fra Danmarks Havstrategi 2012: Fiskeri bidrager til en negativ påvirkning af biodiversitet, og bidrager markant, regionalt til en negativ påvirkning af både fiskebestanden, havets fødenet og havbunden.
Fiskeri efter blåmuslinger med skrabemetoden er noget af det værste, og "Både eksperter og grønne organisationer undrer sig over, at regeringen fortsat vil tillade muslingeskrab." (altinget.dk)
En lille bøn herfra:Hjælp havmiljøet i Danmark og spis linemuslinger.ogUndgå den flade eftersmag af ødelagt havbund, der kommer af at spise skrabede blåmuslinger og østers.