Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. cookieindstillingerne på på denne hjemmeside er indstillet til "Tillad alle cookies' for til at give dig den allerbedste oplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, vil vi antage, at du er indstillet på at modtage alle cookies på dette website..
Hvis du gerne vil, kan du ændre dine cookies-indstillinger nu, eller på et hvilket som helst tidspunkt ved at bruge Privatpolitik og cookies linket i øverste højre hjørne af denne side.
Debatoplæg til Vejle Kommunes Miljøforum den 11. november 2011.
Muslingeskraberne har ikke skrabet i Vejle Fjord siden 2007. Skal de have lov at komme tilbage og ødelægge fjorden endnu en gang?
Et sundt økosystem kan klare langt flere næringsstoffer end et økosystem i ’dårlig økologisk tilstand’.Udledningen af næringsstoffer i dag er på niveau med 1960’erne. Dengang kunne fjorden klare det uden de store problemer. I dag er fiskene væk og der er jævnlige problemer med alger og iltsvind.Forskellen på dengang og nu er bl.a. muslingeskraberiet, som ødelægger ålegræs og havbund og som derved forhindrer fjorden i at få det bedre.Havbiolog Gunni Ærtebjerg, pensioneret seniorforsker fra DMU med ansvar for iltsvindsrapporterne gennem 25 år forklarer det således (3) :
Min væsentligste anke mod muslingeskrab er, at det fundamentalt ændrer miljøforholdene på havbunden. Fjernelse af sten og ophvirvling af sediment forhindrer populationer af større alger i at vokse op, og bunddyrssamfundet bliver forarmet og reduceret. Dette resulterer i hurtigere omsætning af planteplankton og næringssalte og giver i sidste ende en dårligere vandkvalitet med større planktonalgekoncentration, mere uklart vand og mindre dybdeudbredelse af ålegræs. Dvs. en positiv effekt af reduceret næringsstofudledning kan helt blive overskygget af de negative effekter af muslingeskrab.
Fig. 1.Muslingeskrabet foregår mest i Limfjorden og i Lillebæltsområdet. Det er også her, at der er de største indsatskrav til reduktion af kvælstofudledningen.
Landbrugets ålegræsrapport (15) viser det samme. I vandområder med muslingeskrab reagerer ålegræsset ikke på den mindre udledning af næringsstoffer. I havområder uden muslingeskrab breder ålegræsset sig som forventet i forhold til den mindre udledning af næringsstoffer.
Hvor meget mere skal vi nedsætte udledningen af næringsstoffer, før den positive effekt af færre næringsstoffer er større end den negative effekt af muslingeskrab?
DTU-Aqua har på baggrund af erfaringer med projektet i Vejle fjord startet et nyt projekt med udlægning af muslinger i Nørrefjord. Her siges det bl.a. (7)
Projektet har til formål at genskabe blåmuslinge banker i Nørrefjord for at fremme og ophjælpe levesteder og opvækstbetingelser for fisk i området. Det forventes at ske direkte ved at øge arealet af skjulesteder og forbedre fødebetingelser for fisk, og indirekte ved at introducerer store mængder af blåmuslinger, der filtrerer vandet for småorganismer og dermed vil øge sigtdybden i fjorden (som igen vil skabe bedre betingelser for ålegræs og makroalger som også er gode levesteder for fisk mv).
Muslingeskrab må betyde det modsatte – det ødelægger opvækstbetingelser og levesteder for fisk. Det vil ske direkte ved at forværre fødebetingelser for fisk og indirekte ved at fjerne store mængder af blåmuslinger, så filtreringen af vandet for småorganismer formindskes og dermed forringe sigtdybden (som igen vil give dårligere betingelser for ålegræs og makroalger som igen fjerner levesteder for fisk mv.)
Muslingeskrab er så skadeligt ved havmiljøet, at udsætning af ål frarådes i kystvande med muslingeskrab (16) .
”Fødevareministeriet er meget opmærksom på hensynet til miljøet, og de krav som både Vand- og Natura 2000 planerne stiller” (9)
Miljømålet for Ålegræssets dybdegrænse er 6,1 meter i Vejle Inderfjord og 8,4 meter i yderfjorden (1). Der er her tale om ålegræssets hovedudbredelse dvs. hvor planterne dækker bunden med mindst 10 % (4). Ålegræsskud vokser på endnu dybere vand.I forslag til vandplan (1) står der:
Indsatsen for at sikre opfyldelse af god økologisk tilstand skal ske igennem fastsættelse af vilkår til muslingefiskeriet. Vilkårene skal bl.a. sikre mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse ved en årlig fastlæggelse af minimumsdybdegrænsen for muslingefiskeriet. Minimumsdybdegrænsen for skaldyrsfiskeriet øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse.
Ålegræssets dybdeudbredelse er det vigtigste kriterium for, at miljømålene er opfyldt.
Hvordan skal ålegræsset nogensinde nå ud på 6,1 og 8,4 meter i Vejle Fjord, når der skrabes ind til 4 meter vand?
Det tager mange år for ålegræsset at reetablere sig.
Muslingeskraberne skraber på steder hvor mindre end 40% af bunden er dækket af ålegræs. Hvis muslingeskraberne skraber på dybder indtil 4 meter bare hvert 10’ende år, vil ålegræsset ikke brede sig til dybere områder, og vandplanerne vil ikke blive opfyldt før udledningen af næringsstoffer er så lavt, at der ikke mere er mad til muslingerne og skaberiet af den grund er nødt til at stoppe.
Af hensyn til ålegræsset burde dybdegrænsen allerede nu sættes til 6,1 og 8,4 meter i Vejle Fjord.
Muslingeudvalgets rapport fra 2004 siger (10):
Erfaringsmæssigt er det nødvendigt med togter hvert andet eller tredje år, hvis der skal foretages en vurdering af om fjernelse af blåmuslingebiomasse fra de enkelte områder er biologisk bæredygtig.
Hvor mange muslinger skal der egentlig være i Vejle Fjord for at holde den ren?Dansk fiskeriforening og Fødevareministeriet sagde i sommeren 2011:
Man fisker på bankerne og stopper, når bankerne er fisket ned til et vist niveau. Så bliver man væk derfra, indtil der vokser nye muslinger op (8).
Der har været enkelte prøveskrab i Vejle Fjord siden 2007, men de har ikke givet anledning til et egentligt fiskeri. (9)
Ålegræsgruppens rapport (4) viser at vandmiljøet i inderfjordene bliver dårligere. Muslingeskrabet i Vejle Fjord (og andre fjorde som f.eks. Isefjorden og Horsens Ford) foregår mestendels i inderfjorden. Er det bare en tilfældighed? Der bør foretages en vurdering af muslingebestandens og skraberiet betydning for havmiljøet i Vejle Fjord, før der evt. igen åbnes for muslingeskraberiet.
Det mener 4 forskellige firmaer (Wittrup Seafood, Seafood Rømø, WMI og Royal Fynsk).De er i gang med at få skrabemuslinger fra Lillebælt (incl Vejle Fjord) ”økomærket” som ”bæredygtige” hos MSC (11).Det er det mærke, som Verdensnaturfonden (WWF) reklamerer for i kampagnen ”Hva’ for en fisk” . Da muslingeskrabet påvirkning på muslingebestand og havmiljø i Lillebæltområdet er stort set er udokumenteret bliver ordet "bæredygtigt" hovedsagelig vurderet ud fra muslingeindustriens generelle synspunkter om skraberiet.Hvis man i MSC kan dokumenterer at det ikke er dokumenteret, er det nok til at få det certificeret som "bæredygtigt".Wittrup’s skrabemuslinger er allerede indstillet til godkendelse af dette ”økomærke” – kun 1 eller 2 allerede indsendte indsigelser kan muligvis forsinke den endelige godkendelse.
Allerede om et par måneder kan I risikere at se ”økomærkede” skrabemuslinger fra Vejle Fjord i supermarkedet.
Det kan blive svært at begrænse muslingeskraberiet i Vejle Fjord, hvis landspolitikerne tror eller mener, at ”økomærkede” MSC-muslinger ikke ødelægger havmiljøet (12).
Referencer: 1. Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland: http://www2.blst.dk/Publikationer/haraldsgade/1.11%20Lillebælt-Jylland%2001-10-2010.pdf2. Vandområdeplan, Generel del, august 2003 – Vejle Amt:http://www.biotop.dk/litteratur/jan/Vandomraadeplan_generel.pdf3. Havbiolog Gunni Ærtebjerg : Forhøring til Vand og Naturplaner: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=odsherred&ID=486724. Miljøministeriet - Ålegræsgruppens rapport: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB8BABC-2BEF-4EB5-9AEF-791EE8CC14B0/125398/aalegraes_Arbejdspapir_omaalegraesvaerktoej.pdf5. Petersen J.K. (2008a). Påvirkning fra skaldyrproduktion (skrab, kulturbanker, opdræt) i kystvande i relation til Vandrammedirektivets definition af god økologisk tilstand. – DMU notat september 2008.Kan rekvireres hos Miljøministeriet.6. Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB91F14-79FA-4F98-8650-BB3FD3087C3F/126749/muslinger_som_virkemiddel_version2.pdf7. Referat af nøglefiskermøde d. 12. marts 2010 - Muslingeprojekt i Nørrefjord: http://www.fritidsfiskerforbundet.dk/worddukumenter/Referat%20af%20noeglefiskermoede%2012%20marts%202010.doc8. P4 Trekanten - Fiskeriforening: Færre fisker muslinger: http://www.dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder/Vejle/2011/07/28/065551.htm9. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling) - FLF alm. del , endeligt svar på spørgsmål 494:http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/flf/spm/494/svar/819754/1021124/index.htm10. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2004. Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag: http://www.fvm.dk/Files/Filer/Fiskeri/Akvakultur/Bilagsapport_Muslingeudvalget_PDF.pdf11. MSC – Fisheries in assessment – Northeast atlantic: http://www.msc.org/track-a-fishery/in-assessment/north-east-atlantic12. Nordvestnyt - Minister afviser hård kritik af miljøfisk:http://www.nordvestnyt.dk/artikel/59247:Indland--Minister-afviser-haard-kritik-af-miljoefisk13. Fødevareministeriet - Miljømærkede fisk på vej til forbrugerne: http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18481&PID=165767&NewsID=597414. Fødevareministeriet - Certificering af fisk: http://www.fvm.dk/certificering_af_fisk.aspx?ID=4448015. Landbrug og fødevarer - Ålegræs som indikator for vandkvalitet: http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Landbrug/NYAalegraesVaerktoj-LF.ashx16. Handlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i 2011: http://www.fritidsfiskerforbundet.dk/worddukumenter/Aelen/hplan2011%20med%20bilag%201-3.doc17. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Alm. del 2011-12: Bilag 101 - Henvendelse af 5/12-11 fra Vejle Kommune vedrørende muslingefiskeri i Vejle Fjord:http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/FLF/bilag/101/index.htm18: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Alm. del 2011-12 - spørgsmål 52:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/12-11 fra Vejle Kommune vedrørende muslingefiskeri i Vejle Fjord, jf. FLF alm. del -bilag 101:http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/FLF/spm/52/index.htm
Fra Danmarks Havstrategi 2012: Fiskeri bidrager til en negativ påvirkning af biodiversitet, og bidrager markant, regionalt til en negativ påvirkning af både fiskebestanden, havets fødenet og havbunden.
Fiskeri efter blåmuslinger med skrabemetoden er noget af det værste, og "Både eksperter og grønne organisationer undrer sig over, at regeringen fortsat vil tillade muslingeskrab." (altinget.dk)
En lille bøn herfra:Hjælp havmiljøet i Danmark og spis linemuslinger.ogUndgå den flade eftersmag af ødelagt havbund, der kommer af at spise skrabede blåmuslinger og østers.