Muslingefiskere vil ikke med i undersøgelse om miljøpåvirkning

Borgerne i Bramsnæsvig har længe været bekymret for miljøeffekterne af det intensive muslingesfiskeri i Isefjordens inderbredning. Derfor bad de om hjælp fra studerende fra RUC (2) for at undersøge de miljømæssige påvirkninger af muslingefiskernes skrabning af havbunden.

Muslingefiskerne var først positive, men ændrede senere mening og ville nu ikke mere være med i undersøgelsen som det fremgår af Bramsnæsvig Grundejerfornings referat fra Juni 2010 (1):

Ved høringen på venstrebladet i 2007, fik vi tilsagn fra de 2 licenshavere af skrabninge no. HO 32 (den grå) og KA 56 (den røde), om at komme med om bord, under en af dere skrabninger. Da vi spurgte i år, om deres tilbud stadig stod ved magt, sagde man ja. – Men efter vores nærmere redegørelse, om undersøgelsens kvalitet, har den ene meddelt, at han forresten slet ikke vil skrabe syd for Orø i år. Den anden har meddelt, at det nu er gydesæson, samt han slet ikke ved, hvornår han starter igen..

På førevareministeriets hjemmeside (3) kan man dog hurtigt se, at der er skrabet blåmuslinger i Inderbredningen stort set året rundt både i 2009, 2010, 2011 og 2012.

I maj 2011 lyder det kort fra det årlige generalforsamling (4)

Vi har ikke set meget til vores 2 muslingefiskere, siden vi lavede en aftale om, undervandsfilmning af deres skrabning, samt senere med faste tidsintervaller, at gentage denne, for at se de efterfølgende resultater.

Links:

1: Ordinær generalforsamling for 2010 i Grundejerforeningen Bramsnæsvig:
http://www.bramsnaesvig-grundejer.dk/referater/61ref21%20fra%2006-06-10-2.pdf

2: 29092 - undersøgelse af de miljømæssige virkninger af muslingeskrab i Bramsnæs Bugt: http://magenta.ruc.dk/vb/Projekter/forslag_fra_eksterne/29092/ - er ikke mere tilgængelig fra ruc.dk og medtages derfor her i kopi:

29092 - undersøgelse af de miljømæssige virkninger af muslingeskrab i Bramsnæs Bugt
Oplæg til speciale-studerende ang. undersøgelse af de miljømæssige virkninger af muslingeskrab i Bramsnæs Bugt.
Vi er en grundejerforening ved Bramsnæsvig, som er en del af Bramsnæs Bugt i bunden af Isefjorden.
Vi er bekymret for kvaliteten af vandet i vigen/bugten, der har relativ t ringe vandudskiftning. Vi frygter, at de to både, som har licens til muslingeskrabning med dette skader vandmiljøet.
Det virker indlysende, at så intensiv skrabning som de to både foretager, skader havbundens naturlige økobalance, at vandets kvalitet forringes og biodiversiteten mindskes.
Vi er i kontakt med den ene af bådene med licens, HO 32, der ejes af Wittrup Seafood ved Stig og Ole Wittrup. Ved en høring om emnet på venstrebladet i Holbæk 1.3. 07 gav Stig Wittrup udtryk for, at vi var velkomne til at tage med båden ud og iagttage skrabningerne.
I telefonsamtale 27.01.10 fortalte Børge Larsen, der arbejder for Wittrup Seafood, at de begynder at skrabe, så snart isen er væk, sikkert nok marts, april. Man fortsætter hele året og kan sagtens skrabe flere gange, over samme areal, samme dag.  Man skraber ca. 3-400 meter af gangen og med begge sider af båden. Skrabehastigheden er ikke under 5 km. i timen, hvilket er over svømmehastighed. Vandet er meget grumset lige efter skrabningen og ikke egnet til filmning.
Børge Larsen, der jo skraber med Stig Wittrups båd gentog, vi var velkomne. Han ville kontakte os, når han gik ud igen. Han vil gerne skrabe en enkelt, eller flere gange samme sted, alt efter vores ønske.
Vi har tilsagn om hjælp fra Roskilde dykkerklub, der har dykkere, båd, fotoudstyr etc.
Vi forestiller os, at man kunne be - el. afkræfte vores hypotese om skaderne på miljøet ved at fotografere havbunden.
Det kunne f.eks. ske på flg. måde:
1. Muslingeskraberen meddeler en dato for, hvornår de vil skrabe i et givent område, hvorefter de sejler ud og sætter bøjer, for enderne af ”skrabebanen”. De noterer og videregiver koordinaterne fra GPS’en.
2. Dagen efter filmer en dykker havbunden fra vage til vage, (evt. herunder nærbilleder af en kvadratmeter flere steder for senere optælling,) medens man i båden på GPS’en kontrollerer rutens rigtighed. Hvis vandet over banken er klart i modsætning til vandet ved siderne, filmes dette også).
3. Muslingeskraberen sejler ud og skraber feltet dagen efter. Dette gøres så mange gange, som hans ekkolod anbefaler ham at gøre. Der filmes, hvad der kommer op, udover blåmuslingerne. Ligeledes filmes på kajen, hvad der losses udover muslingerne.
4. Dagen efter filmes bunden igen (herunder også nærbillederne af en kvadratmeter flere steder, samt vandet over banken, hvis det blev filmet første gang).
5. Denne proces gentages herefter 1 måned, 3 måneder og 4 måneder senere.
Fremgangsmåden er et forslag, hvis hensigtsmæssighed kan vi selvsagt ikke udtale os om, da det jo netop er her, den studerendes fagkundskab kommer ind.
Vi håber, at en specialestuderende kunne finde et sådant projekt interessant.
Den studerende kan naturligvis henvende sig til os for yderligere informationer, ligesom vi vil være behjælpelige i øvrigt.
På vegne af grundejerforeningen,
Jette K. Orloff

3:  Fødevareministeriets statistikker om muslingefiskeri: Dynamisk landingstabel for blåmuslinger

4: Ordinær Generalforsamling i Grundejerforeningen Bramsnæsvig - Maj 2011:
http://www.bramsnaesvig-grundejer.dk/referater/generalforsamling%2029%20maj%202011.pdf