Muslingefiskeri er årsag til iltsvind

Muslingeskrab er skyld i det dårlige vandmiljø i vores fjorde og farvande. Det dokumenteres i muslingerapporterne fra Aqua-DTU.

Muslingerapporterne og iltsvind.

Muslingerapporterne fra 2010 (1) fokuserer meget på problemerne med iltsvind, og hvad man gør for at forminske risikoen for at blåmuslingene i produktionsområderne rammes af iltsvind.

Problemer med iltsvind burde blive mindre, da udledningen af kvælstof er mindre.
Spørgsmålet burde være Hvorfor er der stadigvæk så meget iltsvind?

Det logiske svar er, at de udledte næringsstoffer giver mere algevækst end tidligere: Omkring halvdelen af Limfjorden bruges som produktionsområde for muslingefiskeri med skrabemetoden, så forklaringen må ligge der.

Muslingerapporternes forhold til reduktionen af kvælstof.

Udledningen af kvælstof  er med de forrige vandplaner reduceret en hel del.
Reduktionen af kvælstof burde alt andet lige give en forbedring i alle naturområder og -typer.

Hverken de forrige eller de nye muslingerapporterne fra oktober 2010 tager hensyn til det mindre kvælstof. Her er konklusionerne fra Løgstør Bredning rapporten, efter at der er taget nye skånsomme metoder i brug..

Over hele linjen er vurderingerne for vandmiljø, naturtyper og biodiversitet således::
vil ikke vil påvirke forekomsten,
vil ikke forværre,
vil medføre en forringelse,
har en negativ effekt på sigtdybden i området,
vil generelt reducere kompleksiteten i habitatområdet,
vil begrænse bestanden i sin nuværende og potentielle udbredelse.

Kun ét sted står der noget andet:
kan være fremmende for etableringen af de 2 invasive arter i området.

Lutter uændret eller forringet status for vandmiljø, naturtyper og biodiversitet i produktionsområdet for muslingeskrab.

Muslingerapporterne dokumenter at området holdes på samme eller ringere niveau, som før vandplanerne – den gang, da problemet med for stor udledning af kvælstof var allerstørst.

Muslingeskrab skader naturtilstanden i Limfjorden

Tilladelserne til muslingeskrab er givet på ovestående grundlag.

Når der over en årrække er givet tilladelser til muslingeskrab på det grundlag, er det ikke mærkeligt at både mængden og fangsten af blåmuslinger er faldet siden 90'erne. Det er heller ikke mærkeligt, at der stadigvæk forekommer udbredt iltsvind, når muslingerapporterer er dokumenterer, at der ikke er sker de forbedringer i miljøet, som reduktionen af kvælstof ellers skulle have bevirket.

En ny rapport fra DHI om ålegræsset som indikator for vandmiljøet (2) tyder på, at de påvirkninger, der ses et sted i et fjordsystem, er gældende i resten af fjordsystemet. Det indikerer, at muslingeskab i et område af f.eks. Limfjorden har indflydelse på resten af Limfjorden.

Halvdelen af Limfjorden holdes hermed (vha. muslingeskrab) kunstigt nede på den samme eller endnu ringere naturtilstand end under de store iltsvind i 90'erne, og effekten er synlig overalt i fjorden.

Er det så mærkeligt, at der stadigvæk forekommer udbredt iltsvind?

Er det så mærkeligt, at ålegræsset ikke breder sig?

Forvaltningsplaner gør iltsvind endnu værre.

En af forvaltningsplanerne går på at flytte muslinger fra områder, der er særligt udsatte for iltsvind. Når iltsvindet kommer konkluderes der ”Planen virker - Vi reddede X tons muslinger fra iltsvind døden”.

Naturmæssigt betyder det, at særligt udsatte områder, hvor der er allermest brug for at have en sund bundfauna med muslinger, skabes endnu oftere, og bliver derfor endnu mere udsat for iltsvind.

Links:
1. Muslingerapporterne fra Aqua-DTU: http://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Skaldyr/Rapporter.aspx
2. Ålegræsset som indikator: http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/Landbrug.aspx