Vandrammedirektivet og muslingefiskeri

Muslingeskrab ophvirvler næringsstoffer i en størrelsesorden, der ikke kan undgå at påvirke eutrofieringen af vores kystvande og fjorde betydeligt. Det viser nyere forskning,

Forkerte tal i de de gamle muslingerapporter

Resuspension af næringsstoffer ved muslingeskrab blev kvantificeret i 1990’erne (1 - Riemann & Hoffmann 1991, 2 - Dyekjær et al 1995 og 3 - Dyekjær & Hoffmann 1999).
Beregningerne viste en resuspension på 390 ton N (2% af 19500 tons) og 27 tons P (6% af 450 tons) eller 4,3 tons N og 0,3 tons P pr 1000 tons skrabede muslinger (3 - Dyekjær & Hoffmann 1999).
Beregningerne tager udgangspunkt i sedimentprøver fra bunden, og med en skrabedybde på 0,9 cm (6 kg tørstof pr m²).

5-10 cm. dybe skrabespor i havbunden

I Mussel dredging and effects on the marine environment (2 - Dyekjær et al 1995 - side 17-18) argumenteres for en skrabedybde på kun 0,9 cm.
Senere undersøgelser med forskellige typer skraber viser alle et 5-10 cm dybt skrabespor (8 – Per Dolmer et al 2004 - side 31) eller i gennemsnit 7,5 cm svarende til 8 gange mere end de gamle undersøgelser i 1990’erne.
Det giver således en ophvirvling af 34,4 tons N (8 x 4,3) og 2,4 tons P (8 x 0,3) pr 1000 tons skrabede muslinger.

Undersøgelserne om såkaldte skånsomme skrabere viser kun at der fanges mindre mudder i skraberen, mens effekten på bunden er ens for alle typer redskaber (14 – Eigaard et al 2011, 15 – Poulsen 2010).

Høj koncentration af næringsstoffer under muslingebanker

Nyere undersøgelser viser at koncentrationen at næringsstoffer under en muslingebanke er langt højere end i sedimentet uden for muslingebankerne (4- Tom Ysebaert et al. 2008 – Side 65). Næringsstofindholdet under en muslingebanke med 22 mm muslinger i Limfjorden viser en øget mængde næringsstoffer i den øverste cm af sedimentet – 2 til 2½ gange højere N og P. 55 mm muslinger målt i Oosterschelde viser endnu højere koncentrationer.
Et meget forsigtigt gæt med 2½ højere koncentrationer af N og P under fiskbare muslinger giver det i alt 86 tons N (2,5 x 8 x 4,3) og 6 tons P (2,5 x 8 x 0,3) pr 1000 tons skrabede muslinger.

Den oversete videnskabelige artikel

En videnskabelig artikel fra 2003 (7 -Marianne Holmer et al. 2003) konkluderer, at muslingeskrab forårsager ophvirvling af P svarende til den totale udledning fra punktkilder og opland. Det svarer til ca. 6,4 tons P (ca. 450 / ca. 70) pr 1000 tons skrabede muslinger. De korrigerede undersøgelser fra 1990’erne viser altså nogenlunde det samme som artiklen fra 2003 (7 -Marianne Holmer et al. 2003).

Muslingeskrab ophvirvler store mængder næringstoffer

De korrigerede tal betyder, at der ved muslingeskrab resuspenderes næringsstoffer i Limfjorden (ved 30.000 tons muslinger) svarende til 2580 tons N og 180 tons P, i Lillebælt (ved 10.000 ton muslinger) til 860 tons N og 60 tons P, i Isefjorden (ved 2.200 tons muslinger – snit 2007-2010) til 201 tons N og 13,2 tons P – heraf alene i Inderbredning 86 tons N og 6 tons P.

Aqua-DTU bruger kun de gamle forkerte tal

Rapporter som Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden bruger udelukkende de gamle tal fra 1990’erne (5 - Dolmer, P. et al - side 89)
Ligeledes med konsekvensvurderingerne for Natura 2000 områderne (9 – side 38, 10 – side 47-48, 11 – side 52, 12 – side 36).

I Ålegræsgruppens rapport (16 - Miljøministeriet 2011 – side 30) siges det, at resuspension af bundmateriale ikke er vurderet!!

Ny forskning viser noget andet og meget værre

I vurderingerne af muslingeskrabs betydning for eutrofiering og vandkvalitet i kystvandene i relation til Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet, Vandplaner og Natura 2000 planer har Miljøministeriet/Fødevareministeriet udelukkende brugt de gamle tal fra 1990’erne om frigivelse af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer ved skrabning af muslinger. Nyere undersøgelser og forskning viser, at de gamle tal undervurderer næringsstoffrigivelsen, måske med en faktor 20 for både N og P, jf. ovenstående gennemgang af litteraturen, beregninger og konklusionen i (7 -Marianne Holmer et al. 2003).

Muslingefiskeri skader havmiljø og vandkvalitet

De korrigerede tal, der harmonerer med den videnskabelige artikel (7 -Marianne Holmer et al. 2003), viser, at Muslingeskrabets resuspension af næringsstoffer er af en størrelsesorden, der ikke kan undgå at påvirke eutrofieringen af vores kystvande og fjorde betydeligt og dermed forringe ålegræssets muligheder for at brede sig til dybere vand.

Muslingefiskeriets miljøpåvirkning skal revurderes 

Det er derfor nødvendigt, at Miljøministeriet og fødevareministeriet revurderer muslingeskrabets effekter i relation til Vandrammedirektivets definition af god økologisk tilstand og Habitatdirektivets definition af god bevaringstilstand ud fra nyere og mere realistiske tal for frigivelsen af næringsstoffer ved muslingeskrab. Jeg forventer således, at Miljøministeriet og fødevareministeriet for fremtiden vil vurdere muslingefiskeriets effekter på vandmiljøet ud fra den nyeste tilgængelige viden.   

Referencer:
1 -Riemann, B. & Hoffmann, E. (1991). Ecological consequences of dredging and bottom trawling in the Limfjord, Denmark. Mar. Ecol. Prog. Ser. 69:171-178.
Web: http://www.int-res.com/articles/meps/69/m069p171.pdf

2 - Dyekjær, S,M., J.K. Jensen & E. Hoffmann 1995. Mussel dredging and effects
on the marine environment. ICES C.M. 1995/E:13 ref K, 18 s.
vedhæftet: Mussel-dredging-and-effects-on-the-marine-environment.pdf

3 - Dyekjær, S.M. & E. Hoffmann 1999. Muslingefiskeri og miljø. I Lomstein,
B.Å. (red.) Havmiljøet ved årtusindeskiftet, Olsen og Olsen, Fredensborg.
web: http://books.google.com/books?id=4G9cYYxoRw4C&printsec=frontcover&hl=da&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false

4 - Tom Ysebaert, Miron Hart and Peter M. J. Herman (2008). Impacts of bottom and suspended cultures of mussels Mytilus spp. on the surrounding sedimentary environment and macrobenthic biodiversity. Helgoland Marine Research Volume 63, Number 1, 59-74.
Web: http://www.springerlink.com/content/m077778q1p40566p/fulltext.pdf

5 - Dolmer, P. et al. Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden. DTU-Aqua rapport september 2008.
web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/muslinger/kulturbankerapport.pdf

6 - Petersen J.K. (2008a). Påvirkning fra skaldyrproduktion (skrab, kulturbanker, opdræt) i kystvande i relation til Vandrammedirektivets definition af god økologisk tilstand. – DMU notat september 2008.
vedhæftet: Påvirkning-fra-skaldyrproduktion.pdf

7 - Marianne Holmer; Nick Ahrensberg; Niels Peter Jørgensen. Chemistry and Ecology Volume 19, Issue 5, 2003, Pages 343 – 361. Impacts of mussel dredging on sediment phosphorus dynamics in a eutrophic Danish fjord.
web: http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/02757540310001596708

8 - Per Dolmer og Erik Hoffmann 2004. Østersfiskeri i Limfjorden – sammenligning af redskaber. DTU Aqua-rapport nr. 136-04.
web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/pulikationer/forskningsrapporter/136-04_%C3%B8stersfiskeri_i_limfjorden.pdf

9 - Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Per Sand Kristensen, Per Dolmer, Morten Aabrink, Lotte Kindt-Larsen, Grete Elisabeth Dinesen og Nina Holm (2010). Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2011. DTU Aqua-rapport nr. 231-2010.
Web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/231-2010_konsekvensvurdering-af-fiskeri-paa-blaamuslinger-i-lilebaelt-2011.pdf

10 - Mads Christoffersen, Louise K. Poulsen, Morten Aabrink, Per Dolmer, Per Sand Kristensen og Nina Holm (2010). Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2010/2011. DTU Aqua-rapport nr. 225-2010
web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/225-2010_konsekvensvurdering-af-fiskeri-paa-blaamuslinger-i-lovns-bredning-2010-2011.pdf

11 - Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Morten Aabrink, Per Dolmer, Per Sand Kristensen og Nina Holm (2010). Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011. DTU Aqua-rapport nr. 224-2010.
web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/224-2010_konsekvensvurdering-af-fiskeri-paa-blaamuslinger-i-logstor-bredning-2010-2011.pdf

12 - Per Dolmer, Mads Christoffersen, Louise K. Poulsen, Kerstin Geitner og Per Sand Kristensen (2010). Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011. DTU Aqua-rapport nr. 223-2010
Web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/223-2010_konsekvensvurdering-af-fiskeri-af-oesters-i-nissum-bredning-2010-2011.pdf

13 - Jens Kjerulf Petersen, Marie Maar, Marianne Holmer (2010). Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie. By- og Landskabsstyrelsen
Web: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB91F14-79FA-4F98-8650-BB3FD3087C3F/126749/muslinger_som_virkemiddel_version2.pdf

14 - Eigaard O R, Frandsen R P, Andersen B, Jensen K M, Poulsen L K, Tørring D, Bak F & Dolmer P (2011). Udvikling af skånsomt redskab til fiskeri af blåmuslinger. DTU Aqua-rapport nr. 238-2011. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 33 p.
Web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/238-2011_udvikling-af-skaansomt-redskab-til-fiskeri-af-blaamuslinger.pdf

15 - Poulsen, L.K. (2010). Statusrapport over anvendelse og udvikling af skånsomme muslingeskrabere i danske og internationale fiskerier. DTU Aqua-rapport nr. 232-2010.
Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 30 p.
Web: http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/232-2011_anvendelse_og_udvikling_af_skaansomme_muslingeskrabere.pdf

16 - Miljøministeriet 2011 - Ålegræsgruppens rapport: Ålegræsværktøjet i vandplanerne
Web: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB8BABC-2BEF-4EB5-9AEF-791EE8CC14B0/125398/aalegraes_Arbejdspapir_omaalegraesvaerktoej.pdf