Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. cookieindstillingerne på på denne hjemmeside er indstillet til "Tillad alle cookies' for til at give dig den allerbedste oplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, vil vi antage, at du er indstillet på at modtage alle cookies på dette website..
Hvis du gerne vil, kan du ændre dine cookies-indstillinger nu, eller på et hvilket som helst tidspunkt ved at bruge Privatpolitik og cookies linket i øverste højre hjørne af denne side.
Danmark har forpligtiget sig til gennem vandrammedirektivet at opnå godt havmiljø inden år 2015. Det sker ikke Danmark, og i vandplanerne bruges undskyldningen "manglende viden" (5) som årsagen. Landbruget har indtil nu fået hele skylden. Der er i vide kredse en forståelse for, at muslingeskrab, bundtrawl og overfiskeri også har en stor del af skylden. Danmarks Naturfredningsforening og Levende hav har vidst det i mange år. Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab har kraftigt kritiseret det faglige grundlag for muslingefiskeriet (9), og nu ses kritikken mod muslingeskrab også i f.eks i konklusionen fra ålegræsgruppens arbejde (7) og landbrugets høringssvar (8).
Miljøcentrene rundt om i landet må ikke udtale sig (10), men der er i høringssvarerne til vandplanerne (5) dokumentation og utallige opfordringer til at stoppe muslingefiskeriet fra kommuner, organisationer og enkeltpersoner. Hertil kommer de mange internationale videnskabelige rapporter, der dokumenterer den megen skade, som muslingeskrab og fiskeri med bundslæbende redskaber medfører. Vandrammedirektivet forpligter Danmark til at handle. Manglende viden er ikke en gyldig undskyldning, når det gælder muslingefiskeri.
Frigivne næringssalte fra hav- og fjordbunden kan føre til øget alge- og planktonproduktion på nøjagtig samme måde som belastningen fra land og atmosfæren. (13)
En videnskabelig undersøgelse (1) viser, at fosfor frigives fra bunden ved muslingefiskeri i så store mængder, at det svarer til hele belastningen fra land i en fjord som Limfjorden. Det betyder oftere og kraftigere iltsvind.
Gunni Ærtebjerg, havbiolog og tidl. senior-rådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser siger om undersøgelsen:
Fytoplanktonets forårsopblomstring, som finder sted i marts, når lysindstrålingen bliver tilstrækkelig høj til vækst, er i fjordene fosforbegrænset, fordi fosfor er bundet til iltet jern (ferri-jern) i havbunden på dette tidspunkt. Men så snart temperatur og iltforbrug stiger, reduceres ferri-jern til ferro-jern, og fosfor frigives i store mængder, og kvælstof bliver begrænsende sommer og efterår. Jo mindre bufferkapasitet, jo hurtigere sker skiftet fra fosforbegrænsning til kvælstofbegrænsning. Hvis muslingeskrabs frigivelse af fosfor på niveau med ekstern tilførsel finder sted om vinteren og frem til marts-april, vil det medføre en langt større forårsopblomstring af planktonalger og dermed iltforbrug til nedbrydning end uden muslingeskrab, og kan medføre iltsvind allerede om foråret, som det meget ofte er set i Limfjorden, hvor iltsvind ellers bør være et sensommer-efterårsfænomen.
Flere af Danmarks inderfjorde er ekstra hårdt ramt, for her er fosfor et større problem vandmiljøet end kvælstof (7).
Havbunden ødelægges af muslingeskrab og det tager mange år før en ødelagt havbund fungerer normalt igen (3).Gunni Ærtebjerg havbiolog og tidl. senior-rådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser siger om en ødelagt havbund:
Det er indlysende for enhver havbiolog, at hvis der pga. muslingeskrab ikke er tilstrækkeligt med bunddyr tilstede til at pumpe iltholdigt vand ned i sedimentet, eller bringe u-iltet sediment op til overfladen og få det iltet gennem deres graveaktivitet, så vil den normale geniltning af sedimentet i vinterhalvåret ikke finde sted, og der skal langt mindre iltforbrug til, før sedimentets bufferkapasitet mod frigivelse af fosfor og svovlbrinte er opbrugt, og iltsvind opstår derfor langt hurtigere.
Muslingefiskeri er derfor med til - på flere måder - at bidrage til en stærkt forøget risiko for hyppigere og kraftige iltsvind. Det ses da også tydeligt i f.eks. Limfjorden, hvor iltsvind er årligt tilbagevendende begivenheder.
Muslingesfiskeri, østerskrab og andet fiskeri med bundskrabende redskaber ødelægger bunden, frigiver fosfor til vandsøglen og er hermed skyld i, at risikoen for iltsvind bliver meget større. Heri er ikke medregnet alle de andre faktorer som ødelægger havmiljøet: Ødelæggelse af muslingebanker, makroalger og fisks levesteder, fjernelse eller relokering af sten, fjernelse af ålegræsbede og årsskud og ophvirvlling af organiske stoffer, som giver lavere sigtbarhed og øget algevækst og mere iltsvind med dødt ålegræs som resultat. Listen er lang - Det er ikke noget tilfælde, at vandmiljøet i Danmarks fjorde har det skidt, og stadigvæk lider af udbredt iltsvind.
Mange af høringssvarene til vandplanerne kommenterer muslingefiskeriet - her er f.eks. Lejre kommunes kommentar (11):
Lejre Kommune mener, at der allerede eksisterer meget viden om skadevirkningerne af muslingefiskeriet, og at en årlig dybdegrænse ikke sikrer gode økologiske forhold for fjordene som helhed. Kommunen vil opfordre til, at Miljøministeriet i samarbejde med relevante ministerier og direktorater vil arbejde på at finde natur- og vandmiljømæssigt forsvarlige løsninger, såvel i forhold til målet for parameteren ålegræs og dybdeudbredelsen af denne som for den økologiske tilstand i fjordene som helhed.
Eller sagt med ondre ord: Muslingefiskeri er uforeneligt med godt havmiljø.
Et godt sted at starte vil være et simpelt stop for muslingeskrab og andre bundødelæggende fiskemetoder og etablére nogle stenrev (12) .
Eller søge inspiration i andre lande. Holland har f.eks. lavet en plan for afvikling af deres økosystemdelæggende muslingeskrab (14)
Referencer:
1 - “The release of P due to mussel dredging was estimated to be in the same order of magnitude as the annual loading from the catchments and point sources to Limfjorden.”Marianne Holmer; Nick Ahrensberg; Niels Peter Jørgensen. Chemistry and Ecology Volume 19, Issue 5, 2003, Pages 343 – 361.Impacts of mussel dredging on sediment phosphorus dynamics in a eutrophic Danish fjord: http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/02757540310001596708
2 - Bl.a, "Trawling and dredging can be expected to cause a number of direct and indirect changes in the ecosystem"Bo Riemann. Erik Hoffmann 1991. Ecological consequences of dredging and bottom trawling in the Limfjord, Denmark: http://www.int-res.com/articles/meps/69/m069p171.pdf
3 - “all habitats require years to recover from fishing that uses for instance shellfish-dredging techniques”European Commission DG ENV News Alert Issue 217 November 2010. Assessing cumulative impacts on seabed ecosystems: http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/217na2.pdf
4 - Muslingerapporter Aqua-DTU: http://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Skaldyr/Rapporter.aspx
5 - Vandplaner: http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/
6 - Miljøministeriet - Livlig debat om vandplaner: http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/vandplan_debat.htm
7 - Miljøministeriet - Ålegræsgruppens rapport: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB8BABC-2BEF-4EB5-9AEF-791EE8CC14B0/125398/aalegraes_Arbejdspapir_omaalegraesvaerktoej.pdf
8 - Vandplaner - Fødevarer og Landbrugs høringssvar: http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2011/April/~/media/lf/Aktuelt/Nyheder/2011/april/H%C3%B8ringssvar%20vandplaner.ashx
9 - Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab - Kritik af Aqua-DTU's myndighedsrapporter: http://www.royalacademy.dk/Files/Filer/PDF/Publikation%20til%20FPU/brev%20af%2019.%20maj%2010%20fra%20KDVS.pdf
10 - Mundkurv til Miljøcenter Aalborg: http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyheder/Aalborg/2008/12/05/070901.htm
11. Lejre kommunes høringssvar: http://www.lejre.dk/ref.aspx?id=24381
12 - Miljøministeriet - Flere sten giver mere ilt: http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/ArkivBLST/Nyheder2009/limfjordssten.htm
13 - Danmarks Miljøundersøgelser - om sediment: http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/sediment/
14 - Plan of Execution for the Covenant Transition Mussel Sector and Nature Recovery Wadden Sea: http://www.waddensea-forum.org/archive/MeetingsArchive/WG-Fishery/Convenant-NGO-Mussel.pdf
15 - SPICOSA - Impact of mussel dredging from the commercial fishery has caused changes in musselstocks, in- and epifauna, sediment complexity and coupled effects on species interactions, sediment resuspension, seagrass and macroalgae and led to conservation measures as MPA: http://databases.eucc-d.de/plugins/projectsdb/project.php?show=418
Fra Danmarks Havstrategi 2012: Fiskeri bidrager til en negativ påvirkning af biodiversitet, og bidrager markant, regionalt til en negativ påvirkning af både fiskebestanden, havets fødenet og havbunden.
Fiskeri efter blåmuslinger med skrabemetoden er noget af det værste, og "Både eksperter og grønne organisationer undrer sig over, at regeringen fortsat vil tillade muslingeskrab." (altinget.dk)
En lille bøn herfra:Hjælp havmiljøet i Danmark og spis linemuslinger.ogUndgå den flade eftersmag af ødelagt havbund, der kommer af at spise skrabede blåmuslinger og østers.